Videoproducer

Er du vild med video? Og kan du løfte vores videoproduktion gennem overbevisende og indholdsrigt videocontent?

 

Om jobbet

I BRØLSTÆRK søger vi en videoproducer, der har styr på sit grej og er ferm til sit håndværk. Vi ligger inde med en masse gode ideer til vores kommende videoproduktion, men vi mangler vedkommende, der både kan og vil hjælpe os med at eksekvere på vores ideer.

Du får mulighed for at hjælpe os med at opstarte samt videreudvikle vores video-setup, og her bliver du involveret i hele processen fra ide til endeligt produkt.

Stillingen er nyoprettet og vil være en deltidsstilling.

 

Dine nøgleopgaver

Din primære opgave bliver at eksekvere på vores videoproduktion. Du bliver ansvarlig for hele processen fra idé til udgivelse, herunder klip, lyd og eventuel grafik.

Derudover bidrager du med din tekniske viden og kreativitet til at igangsætte samt udvikle videoformater og content til BRØLSTÆRK.

 

Hvem er du?

Det er ikke afgørende, at du har mange års erfaring, men vi forventer, at har en masse gode ideer til, hvordan vi skal lave video. Derudover bliver vi ret begejstrede, hvis du…

  • er en dygtig håndværker indenfor dit fag
  • kan udvikle, planlægge, instruere, filme og redigere videocontent til brug på SoMe platforme
  • har tidligere erfaring med videoproduktion samt redigering – enten fra hobbyprojekt, studiejob eller erhvervserfaring
  • har en relevant uddannelse indenfor f.eks. medietilrettelæggelse eller lignende
  • har erfaring med programmer som Adobe Premiere Pro eller tilsvarende
  • er selvkørende og kan tage initiativ samt ansvar for vores videoproduktion
  • er kreativ, iderig og nysgerrig efter at lære mere
  • er en skarp formidler, der kan skabe rød tråd i vores videofortælling

 

Vi tilbyder

BRØLSTÆRK er en mindre virksomhed, hvor der ikke er langt fra tanke til handling. Al vores kommunikation foregår åbent og transparent, og du vil have rig mulighed for at sætte dit eget præg på dine opgaver – det er trods alt dig, der er specialisten.

Du vil indgå i et tæt samarbejde med Thomas (stifter af BRØLSTÆRK) og Gitte (People & Culture), hvor du vil have rig mulighed for sparring og ideudveksling, så vi hurtigt kan få sat fut under dine projekter.

 

Hvem er vi?

I BRØLTSÆRK er vi on-site konsulenter, og vi arbejder som en integreret del af vores kunders forretning, hvor vi varetager forskellige opgaver indenfor softwareudvikling. Vi er primært dataloger, datamatikere og ingeniører - den slags typer, som elsker at kode, og som er meget passionerede omkring vores håndværk.

 

 

Kan du løfte vores videoproduktion gennem overbevisende og indholdsrigt videocontent?

Spørgsmål?

Du kan få mere information om stillingen hos
Gitte Hansen.

Mail: [email protected]
Mobil: 2826 6638

 

Ansøg

Send dit CV samt din motivation for at søge stillingen til [email protected].

Vi indkalder løbende til samtale og aftaler opstart med den rette kandidat. 

 

BRØLSTÆRK
Skæringvej 110, 3. sal (K7)
8520 Lystrup